Tirsdag d. 26. april 2011 afholdt Danish Design Association det store Designtopmøde. Flere end 85 højt profilerede deltagere fra industrien, designbranchen, ministerier, styrelser, uddannelsesinstitutioner og erhvervsorganisationer var mødt frem for at diskutere og komme med input til fremtidens designpolitik.
Der blev afholdt to workshop forløb, hvor deltagerne dels skulle identificere udfordringerne inden for designbranchen dels komme med idéforslag til de identificerede udfordringer.
På baggrund af de mange idéer og synspunkter har DDA sammensat en Designtopmøde Erklæring 2011.
DDA har præsenteret materialet for DIs Designudvalg og for regeringens designfølgegruppe og skal desuden give indspark til Visionsudvalget Design2020, når de skal udarbejde den nye designpolitik for Danmark.
DDA arbejder også på at komme i dialog med forskellige politiske partier for at inspirere dem til at bruge design som katalysator for innovation og vækst i Danmark i såvel erhvervslivet som i det offentlige.
Designtopmøde Erklæring 2011 vil blive præsenteret og diskuteret på den kommende DDA BAR for medlemmer af DDA, som afholdes hos Fridbjørg mandag d. 30. maj 2011. Læs mere her
På baggrund af den store interesse for Designtopmøde 2011, fortsætter DDA arbejdet ved at initiere mindre workshops, hvor medlemmer af DDA får mulighed for at vælge et af de fire temaområder og diskutere mulighederne og udfordringerne i dybden inden for emnet.
I fremtiden planlægger DDA at stå i spidsen for en national Designdag, hvor der dels afholdes Designtopmøde dels afholdes mindre workshops, foredrag, udstillinger mv.